Portfolio

Se mere

Alle gode fortællinger starter et sted.
 Ofte med et par ord. Eller et spørgsmål. Hvad siger du?

Personal work

Se mere

Er du på udkig efter en illustrator?
 Hos mig får du illustrationer, der styrker din kommunikation og fortælling.
 Lad mig høre om din idé.

Workshops

Se mere

Søger du tegneundervisning, eller har du lokalet til at holde kreative workshops?

About me

Se mere

ER du på udkig efter en der kan styrke din kommunikation og fortælling, men er i tvivl om hvor du skal starte? Så lad os se på mulighederne sammen.

Her, ser du din egen fortælling

Jeg fortæller din historie, med min streg.
En illustration, formidler tanker, situationer, nyheder og det, der ellers optager os mellem himmel og jord. Jeg arbejder med metaforer, visuel poesi og enkle virkemidler. En skæv streg, en attitude, et udtryk, og teksturer. En del sort-hvid, masser af luft, og en farve, hist og pist.

Det grundlæggende for mit arbejde er altid historien der skal formidles. Uden den, er der bare en streg. En pæn streg, uden indhold, som ender i skraldespanden. Og om igen… Indtil det sidder lige i skabet.

Pennen fører jeg bedst, når vi arbejder sammen

Ideen med mine tegninger er at formidle dine ideer på en anderledes og ærlig måde, med et tankevækkende og skævt look. Derfor er det vigtigt, at jeg har et klart kendskab til dine forventninger, til fortællingen du skal have visualiseret og din målgruppes behov.

Pennen fører jeg, og derfor afhænger resultatet i høj grad af vores samarbejde. At vi kommer godt i gang ved at være afklarede og engagerede. Det hjælper også processen at være modige og fleksible, turde lave fejl og at gå andre veje for at opnå det bedste resultat. En visualisering du vil få glæde af, fordi dit projekt får mennesker til at mødes, skaber større forståelse for det anderledes. Dit projekt vil ikke bare vække nysgerrighed hos din målgruppe, det vil give de mennesker du henvender dig til lysten til at opdage, finde sammen, mærke, høre, smage, kysse, græde, le, råbe op. Når alt kommer til alt, handler god kommunikation om at få sin målgruppe op af stolen, ud i verden, og ind i sig selv.

Din målgruppe vil belønne dig

Dit valg af billedmateriale er altafgørende for din målgruppe. Nøje tilpassede tegninger og grafik tiltrækker læseren, skaber stemning og indbyder til yderligere fordybelse. Dine læsere vil se sammenhænge, føle sig forståede og søge tilbage, fordi de genkender dit visuelle univers. Derfor skal du give dig tid til at finde den rigtige illustrator til dit projekt om det er børnebogsillustrator, til forlag eller andet. Din målgruppe vil belønne dig for den oplevelse du giver dem. Kontakt mig som din freelance illustrator.

26746240 Kontakt mig